Forside

Om os

Dagplejen

Vores mål med dagplejen er, at skabe tryghed og et trygt sted at være, for børn og forældre, lære børnene sociale færdigheder og egenskaben at omgåes andre børn og voksne.

Derfor tilbyder vi stabile rammer og rutiner hvor børnene er i centrum, masser af frisk luft og sund kost.
Vi leger, synger og tager på ture. Ture ud af huset 1-2 gange om måneden, alt efter hvor mange små, der er at tage hensyn til.

Der tilbydes morgenmad til dem der kommer inden kl. 07.30. Morgenmaden består typisk af havregrød, øllebrød, cornflakes etc. Formiddagsmad kl. 8.30-9.00 består af frugt og eller/brød, og Frokost kl. 11.00-11.30 består typisk af rugbrød med varierende pålæg eller lune retter. Eftermiddagsmad, for dem der er vågnet, består typisk af frugt/brød/rester fra middag.

En gang om ugen laver vi varm mad, og en gang om ugen bager vi til hele ugen.
Der tilbydes mælk og vand til alle måltider. Der tilbydes ikke slik og saft!

Der tages naturligvis hensyn til den enkeltes aldersmæssige kostbehov.
Får barnet mælkeerstatning, medbringes dette hjemmefra sammen med flasker.