Forside

Vibeke

Velkommen til vores stordagpleje i Sorring og omegn

Jeg hedder Vibeke og er 48 år. Jeg er gift med Henrik og sammen har vi 3 store børn, som er fløjet fra reden. Vi bor i et nybygget, allergivenligt hus, som er velindrettet til dagplejen, med hjemmelig hygge.

Jeg har 20+ års erfaring i arbejdet med børn. Inden jeg startede op som Privat dagplejer, har jeg været ansat som kommunaldagplejer, som medhjælper i Sorring Børnehus og i SFO’en i Gjern. Jeg valgte at fortsætte som dagplejer i det Private, fordi jeg brænder for at skabe et godt fundament i børnenes første leveår. Herudover finder jeg arbejdet livsbekræftende og nyder samtidig kontakten og samarbejdet med forældre.

I dagplejen har vi store naturskønne områder med skov og eng og en stor naturlegeplads, med gode motoriskudviklende faciliteter. Herudover har vi flere dyr, såsom kaniner, hunde og katte.

I vores dagpleje er børnene kernen i hverdagen. Her ses på det enkelte barns behov, samt hvad de har brug for, i det store fællesskab - eksempelvis gennem sang, leg og turer ud af huset.

Jeg vil slutte af med at skrive, at jeg er en imødekommende kvinde, som gør mit bedste for, at Jer og Jeres guldklump skal have en god start på livet!

Med venlige hilsner
Vibeke